skip to Main Content
Vi har superoptimeret stort set hver eneste kvadratmeter i vores byer

Vi har superoptimeret stort set hver eneste kvadratmeter i vores byer

22.6.2020

Vi har superoptimeret stort set hver eneste kvadratmeter i vores byer

Green Cities har i dag en kronik i Berlingske, som peger på udfordringerne med at vi gennem tiden har bebygget stort set hver eneste kvadratmeter i byerne – og hvad der skal til, for at vi kan få flere grønne områder. Det er Kirsten Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg Kommune, der har skrevet kronikken på vegne af Green Cities.

Læs kronikken i Berlingske

Herunder er et summary af kronikken.

I sin kronik peger Kirsten Lund Andersen på, at vores optagethed af vækst har overskygget alle gode indvendinger for at skabe mere plads til grønne frirum, så vi i dag har udnyttet stort set hver eneste kvadratmeter i vores byer.
Det har vi for alvor mærket under coronakrisen, hvor der har været kamp om pladsen på de offentlige grønne arealer.

Det er essentielt med plads til natur og mennesker – og det har vi fagfolk ikke formået at gøre politikere og borgere opmærksomme på, mener Kirsten Lund Andersen, der i kronikken henviser til en undersøgelse, som Realdania netop har udgivet. Undersøgelsen dokumenterer, at yndede opholdssteder aldrig har været mere relevante end i disse corona tider.

I kronikken efterlyses en ambitiøs lovgivning for mere natur og friarealer. Og at det ikke er nok kun at forholde sig til friarealer i byplanlægningen, men at der skal være flere bindende mål.

En af løsningerne kan være at se mere på den kollektive infrastruktur, fællesarealer og byrum i stedet for at ofre så megen opmærksomhed på individets infrastruktur. Her er det oplagt sætte ind i byerne – hvor megen trafik i biler er reelt under cykelafstand.

”Det digitale wake up call med nedlukning af kontorlandskaber har vel egentlig tilsagt, at der er mange kvadratmeter, der kunne frisættes eller skrumpes i fremtidig planlægning – begynd med grøn byggemodning, inden der gives plads til faste og statiske konstruktioner.

Lad os få handling med en stærk lovgivning, hvor der afgives langt mere plads til naturen og det grønne, og ikke mindst en debat om, hvordan vi skaber mest plads til den”, opfordrer Kirsten Lund Andersen.

Følg os på:

i

Back To Top
The Green City uses Googles cookies and scripts to analyse your use of our website anonymously, so we can customise its functionality and effectiveness and display advertisements. We also use Facebook, Twitter, LinkedIn and Google cookies and scripts, with your consent, to enable social media integration on our website. If you wish to change which cookies and scripts we use, you can alter your settings below.
Cancel