skip to Main Content
Kommunerne vil gerne det grønne

Kommunerne vil gerne det grønne

29.4.2019

Kommunerne vil gerne det grønne

Stort set alle ville gerne prioritere mere grønt i byerne – og rigtig mange gør allerede en del, for at få flere grønne områder og mere natur i byerne. Men der er også udfordringer.
Det er groft sagt det efterladte indtryk fra Green Cities’ deltagelse i den nyligt gennemførte Teknik & Miljø messe i Fredericia – arrangeret af Kommunernes Landsforening.

– Det overordnede indtryk er, at kommunerne rigtig gerne vil prioritere mere grønt, siger Susanne Reneé Grunkin, formand Dansk Landskabsarkitekter, der ved messen var i dialog med en række KL – repræsentanter.
– Men vi oplevede også, at flere er stærkt udfordrede, for eksempel når det handler om at finde den nødvendige plads til at anlægge grønne områder. En byrådspolitiker fortalte, at der end ikke kunne prioriteres plads til en legeplads, når de byggede nyt – fordi der ganske enkelt ikke var kvadratmeter nok at tage af.

Det var første gang Green Cities for alvor var ude at møde en stor og vigtig målgruppe – hvorfor alle sejl var sat til – blandt andet med at opbygge en inspirerende og hyggelig stand. Og flere fra styregruppen bag projektet havde prioriteret at bruge en dag Green Cities standen.
– Det var en rigtig god oplevelse at være med, fortsætter Susanne Reené Grunkin, der blandt andet var nysgerrig efter at høre, hvor megen opmærksomhed, der er på den grønne dagsorden, når vi kommer udenfor storbyerne.
– Ved konferencedagens mange uformelle samtaler med lokalpolitikere og embedsmænd oplevede jeg, at de udtrykte stolthed over, hvor grønne, de mente deres kommune var. Man fornemmede, at de var klar over, at det grønne har høj værdi i den gode fortælling om deres kommune – og at de bruger det grønne som en salgsparameter.
– I Ishøj Kommune har man eksempelvis netop plantet 100.000 nye træer – Landsbyskoven, hedder den. Dertil er anlagt en fem kilometer lang rekreativ sti gennem den kommende skov, fortæller Susanne og tilføjer:
Folk fra Taastrup Kommune fortalte, at politikerne netop har vedtaget, at igangsætte en samlet kortlægning af kommunens grønne byrum og naturområder for at sikre sammenhæng fremover, og for at bevare værdifulde områder grønne, så de ikke risikerer, at blive inddraget til bebyggelse.
Repræsentanter fra Ikast-Brande Kommune udtrykte store forventninger til de grønne og ikke mindst de rekreative ambitioner, der er for den planlagte udvidelse af Bestsellers hovedkvarter. Ud over byggeriet, ser de frem til den landskabsudvikling, de udendørs aktiviteter og det friluftsliv for både lokale borgere og for øvrige besøgende, der er tænkt ind i projektet.

Et vigtigt budskab
Også næstformanden for Landskabsrådet, Ole Kjærgaard, var at finde på Green Cities standen i Fredericia.
– Jeg stiller op fordi Green Cities har et vigtigt budskab – og de kommunale embedsmænd og byrådspolitikere er en vigtig målgruppe, som kan være med til at påvirke den grønne dagsorden.
– De kommunale embedsmænd har brug for input fra os, der har berøring med virkeligheden både på den projekterende og den udførende del. Her har vi mange års erfaring med, hvad der skaber de rigtige rammer og hvordan vi holder fast i kvalitet og det langtidsholdbare, forklarer Ole Kjærgaard.
– Vi kan også komme med gode råd til, hvordan vi kan integrere indsatsen af den grønne byudvikling både på kort og lang sigt.
Formanden for Danske Planteskoler, Henning Roed, var ligeledes at finde på Green Cities standen.
– Det er et meget vigtigt forum at deltage i, understreger Henning Roed, der ser frem til at Green Cities deltagelse i en række arrangementer i løbet af året.
– Næste step er, at vi deltager i Naturmødet i Hirtshals 23-25 maj, hvor vi også får mulighed for at møde flere af vores vigtigste interessenter.

Yderligere info. og kontakt til Henning Roed via: 

Projektleder, Green Cities, Birte Kennedy tlf. 2262 2820 mail: info@kennedy-kommunikation.nu

Back To Top
The Green City uses Googles cookies and scripts to analyse your use of our website anonymously, so we can customise its functionality and effectiveness and display advertisements. We also use Facebook, Twitter, LinkedIn and Google cookies and scripts, with your consent, to enable social media integration on our website. If you wish to change which cookies and scripts we use, you can alter your settings below.
Cancel