skip to Main Content
Alle borgere bør have under 300 meter til et grønt område

Alle borgere bør have under 300 meter til et grønt område

6.11.2019

Alle borgere bør have under 300 meter til et grønt område

En dansk undersøgelse viste for nogle år siden en sammenhæng mellem, hvor tæt vi bor på grønne områder, og hvor ofte vi bruger dem – samt at folk med kort afstand til det grønne oplyste bedre helbred.
Odense Kommune har med dette udgangspunkt besluttet, at alle borgere skal have under 300 meter til et grønt område og bruger nu opgørelser over grønne områder, som et værktøj til at planlægge byudviklingen.

– Det giver god mening at arbejde med afstand til grønne områder, da det er nemt at forholde sig til og fordi videnskaben peger på, at det har en stor betydning, siger Bo Seidelin Hune, landskabsarkitekt, Odense Kommune.

De videnskabelige dokumentationer på at grønne områder har indflydelse på vores velbefindende, er blandt andre en dansk undersøgelse fra 2011, SUSY Grøn. Den viste, at der var en sammenhæng mellem afstanden fra ens hjem til et grønt område, og hvor ofte man bruger det. Derudover havde afstanden betydning for det fysiske og psykiske helbred, som en stor mængde deltagere i undersøgelsen selv indrapporterede.

Folk med under 300 meter til det grønne brugte områderne oftere og angav et signifikant bedre helbred end andre.
Foruden generelt helbred måltes der også på stressniveau og overvægt, hvor folk med kort afstand til det grønne følte sig mindre stressede og sjældnere var svært overvægtige.
Det er dog vigtigt at notere sig, at undersøgelsen ikke dokumenterer, at det er de grønne områders fortjeneste, at folk føler sig sundere. Men den fastslår, at der er en sammenhæng mellem helbred og afstand til det grønne.

Målsætning for den enkelte borger
Nogle kommuner har siden undersøgelsens offentliggørelse indført målsætninger for borgernes afstand til grønne områder. Herunder Odense Kommune der, som et led i ambitionen om at blive Danmarks Grønneste Storby, har sat et mål om, at alle borgere skal have under 300 meter til et grønt område. Særligt sammenhængen mellem afstand og brug af områderne, ligger til grund for målsætningen.
– Nærhed til grønne områder har også betydning for det sociale fælleskab. For eksempel når unge, hundeejere, løbere og andre kan mødes og danne relationer, når de færdes i de grønne områder, fortsætter Bo Seidelin Hune og pointerer, at når man har kortere afstand, så er der også bedre mulighed for at mødes.

Hvordan definerer man et grønt område?
For at kunne afgøre om en borger har under 300 meter til et grønt område, må man beslutte hvilke områder der medregnes. I Odense har man derfor fastsat nogle kriterier for at kunne arbejde med målsætningen.
– Man skal kunne opholde sig i og bruge området, og derfor har vi valgt, at de områder der medregnes, skal være mindst 2.000 kvadratmeter og være frit tilgængelige, forklarer Bo Hune.
Eksempelvis er offentlige parker og grønne kiler medregnet, hvorimod private haver og boldbaner ikke er.
For Odense bymidte er størrelseskravet 1.000 kvadratmeter, da det er tættere by og derfor giver bedre mening at have fokus på de mindre lommeparker, forklarer landskabsarkitekten.

Bruger borgernes afstand som værktøj
Når man som kommune har defineret hvilke områder, der medregnes, og man i øvrigt har overblik over de grønne områder, er resultatet et konkret værktøj, der kan bruges i byplanlægning.
– Vi har kunnet lave et kort, der viser, hvor der er behov for indsatser for at opnå de 300 meter. Her kan man så vurdere, om der kan laves et nyt grønt område eller om adgangen til et eksisterende måske skal forbedres, forklarer Bo Hune.

Odense Kommune bruger eksempelvis denne metode i forbindelse med en igangværende revision af Kommuneplanen.
– Opgørelsen over grønne områder er et godt arbejdsredskab, der kan begrunde valg faktuelt i planlægningen og sætte fokus på konkrete grønne tiltag i byudvikling.

Man bør huske, at afstanden ikke siger noget om kvaliteten af et grønt område, og at kvalitet samtidig er vigtigt for at folk vil komme der, pointerer Bo Hune og forklarer, at man altid kan videreudvikle på værktøjet – eksempelvis kunne erfaringsdeling og mere ensartede opgørelser hos kommunerne være et godt skridt i den rigtige retning.

Læs mere:
Stigsdotter et al. 2011. SUSY Grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark. Skov & Landskab, Københavns Universitet.
Handleplan for Danmarks Grønneste Storby

Oplæg til grøn norm for bynatur – hvor netop afstand til et grønt område er en af de seks metoder, der kan forbedre kvaliteten og mængden af bynatur.
Læs oplæg til grøn norm her

Følg os på:

Back To Top
The Green City uses Googles cookies and scripts to analyse your use of our website anonymously, so we can customise its functionality and effectiveness and display advertisements. We also use Facebook, Twitter, LinkedIn and Google cookies and scripts, with your consent, to enable social media integration on our website. If you wish to change which cookies and scripts we use, you can alter your settings below.
Cancel